Den grønne have i himmelrummet

Ved ankomsten til Himmelbyens boligdel møder man et grønt og åbent gårdrum, der fungerer som fællesareal for de kommende beboere – herfra har man adgang til opgange og elevatorkerner, der fører direkte op til boligerne på de overliggende niveauer, som fordeler sig over 5 etager.

Gårdrummet etableres med sidde- og opholdsmiljøer samt frodige beplantninger, som et fredeligt, havelignende areal i private rammer.

’Ved at arbejde med et fælles uderum i højden inviterer vi til en unik form for fællesskab mellem boligerne, og skaber et bykvarter for sig selv i 6. sals højde.’

Mikkel Westfall, kreativ direktør,
Årstiderne Arkitekter